10 Amerikansk kunstner Cindy Sherman (1954)

Sherman er ikke maler, men hun er så meget mere. Hun er både fotograf, iscenesætter og performancekunstner. Da hun ligger helt i toppen i kunstverdenen, synes jeg, at hun er svær at komme udenom. Med sin gådefulde og dragende stil, får hun os til at digte videre på de historier, hun udtrykker gennem sine fotos. Det bliver en sammenkobling mellem fiktion og virkelighed. Hendes fotografier er dermed åbne for tolkning og gådefulde uden at være utilgængelige.

Når jeg ser foto fra hendes gennembruds serie Untitled Film Stills tænker jeg på film Noir stil eller Hitchcocks B-film fra Hollywood fra 1950’erne og 1960’erne. Og at bo som i hendes serie Untitled Film Stills er at bo i en dramatisk og ren sort/hvid stil. Der må være persienner i rummet i stedet for gardiner. Vi må have spejle og hvis muligt neonlys udenfor vinduet. Jeg ser en handlekraftig kvinde i et storbyliv, der ønsker at give en illusion af et Hollywood liv. Hun iscenesætter sig selv men kan både være backstage og frontstage – begge dele med kamera på.

Den fotoserie, hvor videoen stammer fra, er fra 1980´erne, hvor Sherman fik sit helt store gennembrud. Hun har fotograferet sig selv i en filmlignende verden – uden at referere til konkrete film. Det er en performance. Hun fastfryser et øjeblik, så det bliver lige så levende som en films bevægelige billeder. Men hendes fotografier er som kopier uden en original. Vi tror, det er et stillbillede fra en film, hvilket det ikke er. Selv fortæller hun: ”Nogle mennesker har fortalt mig, at de husker den film, som mine billeder bygger på, men faktisk har jeg overhovedet ikke haft nogen bestemt film i tankerne.” 

Således har hun brugt sig selv som motiv i en lang række iscenesatte og provokerende fotografier, for på den måde at bringe os nærmere på virkelighedens sære teater. Hun leger med roller, glamour, make-up, som vi på daglig basis præsenteres for i magasiner og film. Samtidig formår hun med sine fotografier at vise en dobbelttydighed, ja mere end det. Hun underminerer forestillingen om en fastlåst identitet og viser, at virkeligheden er en luftig størrelse.

Så at bo inspireret af hendes stil er netop, at bo med flere oaser af forskellige stil. Selvfølgelig må der være et make-upbord – og gerne et åbent klædeskab eller walkincloset – hvor der også er plads til masser af forskellige sko. Ikke kun de højhælede, men forskellige typer, der viser vores bredde i de identiteter, vi behersker.

Hun er således slutningen på denne lille serie med forskellige kunstnere, der kan danne inspiration til din boligindretning. Men Cinda Sherman viser, at det måske netop er små oaser, vi skal have – for at vi på den måde kan vise vores personlighed i hele sin vælde. God fornøjelse med din indretning.

Ord der kendetegner stilen: Persienner, Hollywood, gådefuldt, glamour og teater

9. Canadisk kunstner Richard Hambleton (1952-2017)

Bliver kaldt Godfather af Street art og begyndte I 1970 at lave street art i New York City. Jeg tænker at bo med inspiration fra ham er en rå newyokerstil med skarpe kanter og et industrielt look.

Han malede hvide konturer af figurer liggende på gaden, som lignede de figurer politiet tegner rundt om et offer når de efterforsker et drab. Undertiden tilføjede han rødt for at indikere blod.

Grunden til, at jeg har valgt at tage ham med som kendetegnet på Newyorker stilen, er, at jeg har set hans malerier af sorte silhuetter kaldet Shadowmen på gallerier i New York. De er virkelig vilde, rå og fantastiske. Jeg tænker, at bo i hans stil, så må man have sådan et legemestort maleri af en silhuetmand hængende på væggen.

Han malede de sorte silhuetter om natten overalt på bygninger i New York’s Lower East Side i 1980´erne og var på den måde foregangsmand for street art. Han var dog ikke en ensom ulv. Sammen med Keith Haring og Jean-Michel Basquiat, var han en del a den legendariske trio i New York artists, som startede et boom i street art.

Hans figurer er en slags hurtig splashede sorte og mystiske figurer. Han fortæller selv, at de faktisk var så naturtro, at han selv blev narret en gang han holdt udkig – og troede, at der stod en person. Det var jo ulovligt at male grafitti, og han var ofte på flugt fra politiet med pensel og malerbøtte i hånden. Oren Jacoby har lavet en dokumentarfilm med Hambleton, som han nåede at se inden hans tidlige død, og siger: “The first time you saw one you’d practically jumped out of your skin because you thought somebody was lurking in the alleyway and was about to grab you and take your money.”

I 1980 chokerede de mange og han blev populær med hans store naturtro figurer. Shadowman har inspireret mange andre kunstnere som den franske Blek Le Rat og hans samtidige Banksy. Hans stil er helt hans egen – og ser man videoen, hvor han hurtigt og enormt sikkert på ganske kort tid tegner en shadowfigur, bliver man målløst imponeret.

Jeg tænker at bo som I hans stil, så er det råt, koldt men også meget moderne.

Ord der kendetegner stilen: Sort, grafik, rå, mursten og tempo

Mange har efterfølgende taget graffitistilen til sig. Vi bliver i USA, når vi skal møde den næste kunstner Cindy Sherman, som har taget graffitiens preformative og hurtige karakter til sig. Mød den amerikanske preformencekunstner Cindy Sherman.

8. Svensk Sigrid Hjertén (1885-1948)

Sigrid Hjertén var uddannet tekstilkunstner, men det var som maler, at hun fik sit gennembrud. Hun blev i 1910 optaget som elev hos Henri Matisse. En kunstskole hvor også hendes kommende mand gik på. Efter nogle år i Paris tog de hjem til Sverige, hvor hun blev gift og fik barn. Det et også hendes barm, vi ser på maleriet. – og han er med på flere af hendes malerier.

Sigrid Hjertén har en vis lighed med Matisse kompositioner, brogede ornamenteringer, gyngende perspektiver, farvekontraster, dristige beskæringer og stærke konturlinjer. Der er power, liv, glæde og farve i hendes malerier, både den hemmelige hygge blandet med lidt boheme, sensuel, ja nærmest seksuel tiltrækning. Hun skaber denne indre kraft i maleriet bl.a. ved at benytte skæve vinkler, vilde farver og samtidig en enkelthed, der mindre meget om plakatkunstners signalkraftige virkemidler. Den enkelthed kan måske være påvirket af hendes uddannelse som tekstilkunstner, hvor netop det dekorative og enkelthed og farvernes samspil er de mest anvendte virkemidler.

Carl Larssons stil blev nærmest folkeeje i Sverige – og når jeg tænker på svensk boligindretning, er det hans malerier, jeg ser for mig. Hans stil kunne også være inspiration – og har helt sikkert inspireret også den danske badehotelstil. Jeg har dog fravalgt ham i de 10 jeg har valgt, men du kan se hans stil her.

Der er tydeligvis mere gang i den i Hjerténs malerier, der også rummer tidens fascination af den fremvoksende industrialisme og hendes power kan også genfindes i futuristernes teknikbegejstring. Noget som måske også vil komme til at kendetegne vores postcoronatid med en øget digitalisering.

Det maleri, jeg har valgt, er fra Hjerténs storhedstid, hvor hun topper med dette store selvportræt i rødt interiør fra 1915. Vi ser hende vippende i chaiselongen i rollen som den moderne og sensuelle kvinde, der både rummer moderrollen og rollen som sexet kvinde for manden. Hun fremstår næsten aerodynamisk i sin slankhed. Modsat Carl Lassons malerier, hvor kvinderne har langt lyst hår, har hun kort sort hår og fremstår mere sydlandsk med et udfordrende blik à la femme fatale.

At bo som i et Hjertén maleri er at bo både æstetisk, hvor hjemmet som hendes lærreder emmer af intensitet og skønhed. Der er en vibrerende dynamik og masser af farve med mulighed for et bohemeliv og samtidig en intimsfære, hvor familien er i centrum.

Hjerten stoppede i 1937 med at male på grund af sygdom.

Ord der kendetegner stilen: Vibrerende intensitet, farvekontraster, skønhed, glæde, power

Vil du se mere i samme stil, så se på den danske kunstner Astrid Holm (1876-1937) her. Hun er kolorist – og blev også undervist af Matisse. Hun fik stor betydning for såvel skandinaviske kvindelige kunstnere herunder tekstilkunstnere, men er i dag stort set gledet ud i glemslen. Næste gang er der også power, men på en helt anden mere streetagtig møde. Vi skal til new York og møde den canadiske kunstner Richard Hambleton.

7. Hollandsk maler Piet Mondrian (1872-1944)

Har startede med at male impressionistisk, men mest kendt er han som sammen med Kandinsky at være foregangsmand for det abstrakte maleri.

Jeg bliver nødt til at være ærlig. Hans malerier minder så meget om mine Montanareoler med blå og røde skuffer, som jeg købte i 1980. Men tro det eller ej, det er blevet hipt igen, så godt, at jeg ikke smed dem ud!

Som med Hammershøi er der rene linjer, men her er det ikke diffust og vibrerende – her er det klare afgrænsede flader. Og hans malerier bygger da også på at skabe harmoni mellem flader, farver og linjer. Titlen på hans malerier er ofte kompositioner, og det er også kompositionen, der er i centrum. Mondrian skaber en ny grafisk og geometrisk stil fra 1920 og frem med rektangulære firkanter med klare og rene farver i bl.a rødt, blå, gult, hvidt og sort. Linjerne er vigtige, hvor fladerne ofte er adskilt af rette sorte linjer. I 1920 og 30 havde han svært ved at afsætte sine malerier. Det blev endnu sværere, da nazisterne kom til og betegnede hans kunst som Entartete Kunst. Han flyttede under krigen fra Europa til New York, hvor han boede resten af livet.

På en måde svarer Mondrians enkle linjer og rene form godt til den danske minimalisme. Der er ingen unødig støj, at forholde sig til. Det er ren form. I flere år har farver dog været fortrængt fra danskernes bolig, men siden 2016 er Mondrians klare farver og rene former blevet hippe. Hans malerier kan virke upersonlige i deres rationelle udtryk, men kigger man godt efter, ser man, at der er arbejdet meget med at få en harmonisk komposition. Mondrian afskyede symmetri og har eksperimenteret for at finde nye kompositioner hele livet. Når jeg ser hans malerier tænker jeg på moderne musik med høj energi.

Hans malerier er påvirket af kubismen, men stilen er helt hans egen og så karakteristisk, modig og harmonisk, at han har inspireret både designere og arkitekter bl.a. vores danske Arne Jacobsen. Således kan man meget let finde både møbler, vaser, ure, puder mv, der er stærk inspireret af Mondrians malerier.

Ord der kendetegner stilen: Rene farver, stilistisk, harmoni, modigt og rationelt

Den danske kunstner Franciska Clausen (1899-1986) havde også et geometrisk formsprog – som er mere blødt og med en bredere farvepallette end Mondrian. Hun var – som Mondrian – med i gruppen Cercle et Carré, hvis formål var at forsvare den abstrakte kunst og var, som den næste kunsner, jeg vil blogge om, optaget af futurismen. Glæd dig til at stifte bekendtskab med den svenske Sigrid Hjertén, måske endnu en af de professionelle kvindelige kunstner, du endnu ikke har hørt om.

6. Amerikansk kunster Georgia Totto O’Keeffe (1887 – 1986)

O’Keeffe var en fremtrædende figur i amerikansk kunst. Hun er sågar den første kvindelige kunstner, der er repræsenteret i Det Hvide Hus samling, hvilket underbygger hendes status i kunstens verden. Hun er primært kendt for sine smukke og grafisk stilrene abstrakte malerier af blomster, men det er naturen med al dens mangfoldighed og skønhed i organiske motiver, der har optaget hende karrieren igennem.

Hun drømte tidligt om at blive kunstner og begyndte allerede som 10-årig at gå til undervisning. Den første egentlige anerkendelse kom, da hun som 26- årig, sendte nogle abstrakte kultegninger til New York. Mesterfotografen Alfred Stieglitz, somvar en betydelig person og ejededet berømte galleri 291 i New York, så dem. Han blev betaget af hendes udtryk og ville udstille O´Keeffes kultegninger på galleriet, hvor også samtidens store kunstnere udstillede. En korrespondance kom i gang, og de blev forelsket.

I 1918 flyttede hun på hans opfordring til New York og karrieren tog fart. Stieglitz fremstillede hende meget sensuel i hans portrætter og nøgenbilleder.af hende.

For ikke at underbygge myten yderligere malede hun mere konkret. Det er dog fortsat blomstermalerierne fra 20´erne hun er mest kendt for.

At bo som hende er at bo organisk, stilfuld og smukt – og meget minimalistisk. Selv gik hun kun offentlig i hvidt og sort med tøj i rene og enkle linjer. Altid meget æstetisk og naturlig. Så hendes stil passer meget fint ind i mange nordiske hjem – og er langt mere feminint, organisk og følsomt end fx Hammershøi.

De seneste år af sit liv boede hun i New Mexico, hvor hun var faldet for skønheden i de røde og gule klipper i ørkenen. På samme vis som Cézanne igen og igen malede Mont Sainte-Victoire, havde O’Keeffe også sit bjerg, som hun har malet igen og igen. Hun har malet meget smukke malerier af ørkenen, blomster, muslingeskaller, kranier og blade etc. Hun er optaget af farverne, dog i en afdæmpet stil.

Ord der kendetegner stilen: Renhed, organisk, stilfuldt, sensuelt, æstetisk

Næste gang præsenterer jeg Mondrian,som er en dimentral modsætning til O´Keeffe.