Galleri Weppler

+45 20 46 82 28 tine@weppler.dk
  • Forside
  • Malerier
    • Abstrakt maleri
    • Farverige malerier
    • Portrætter
    • Malerier af mennesker
    • Malerier af dans og sport
    • Malerier af dyr
    • Landskabsmalerier
    • Maleri af huse og storby
  • Galleri
    • Abstrakte malerier: Galleri
    • Farverige malerier: Galleri
    • Portrætter: Galleri
    • Malerier af mennesker: Galleri
    • Malerier af dans og sport: Galleri
    • Malerier af dyr: Galleri
    • Landskabsmalerier: Galleri
    • Maleri af huse og storby: Galleri
  • Indretning
    • Maleri til stuen
    • Store malerier i hjemmet
    • Kæmpe store malerier eller små malerier?
    • Moderne malerier – Moderne kunst i hjemmet
    • Aflangt maleri
    • Kunst til kontoret
  • Shop
    • Køb maleri
    • Bestil maleri
    • Lej maleri
    • Kunstforening
    • Firmaevent & kunstevent
  • Kunstner
    • Tine Weppler – kunstner
    • Gæstekunstnere
  • Blog
    • Maleskole
    • Tips om boligindretning
  • Kontakt

10 hemmelige tricks til at vide mere om kunst og i din maleproces

maj 11, 2020 Skrevet af Tine Weppler

Både som nybegynder og øvet maler oplever man situationer, hvor maleriet bare ikke vil lykkes. Jeg kan høre mig selv højlydt sige til maleriet på staffeliet: ”Hvor er du grim!” Det kan resultere i, at det får en plads i skammekrogen.

Det er ikke noget dårligt fif at stille maleriet væk. Det kan faktisk hjælpe at lægge en udfordring væk for derefter at tage det op igen med friske øjne. Men ”de friske øjne” kan indimellem bruge en hjælpende hånd til at komme videre i din kreative proces.

Jeg vil her løfte sløret for 10 af mine ”hemmelige” tricks, jeg bruger for at ”se med friske øjne”.

Trick 1: Brug serigrafitryk

Serigrafitryk kommer fra Kina, hvor det blev kaldt silketryk. Men når jeg tænker på serigrafitryk, tænker jeg på Andy Warhol (1928-1987) og popart fra 1960´erne, som brugte reklamebillederne til at skabe kunst. At masseproducerede varer kunne blive til kunst var et oprør i den etablerede kunstverden. I dag virker det jo på ingen måde provokerende, da vi har vænnet os til det. Du kan se flere af Warhols udgaver af Marilyn Monroe her, hvor han netop bruger serigrafitryk. Hans billeder er meget eftertragtede og bliver ofte kopieret eller sammen med Picassos billeder brugt til inspiration af børn og unge. Jeg mener også, at vi ale kan lærer af at lege med efterligninger.

Det var en af mine veninder, der præsenterede mig for, hvor enkelt, det er, at bruge serigrafitryk. Mange steder tilbydes kurser, hvor de har færdige rammer, du kan bruge – eller du kan ud fra egne foto få lavet dine egne serigrafirammer.

Jeg vil her vise, hvorledes jeg bruger serigrafi på mine malerier. Så her ser du en lille serie at forløbet.

New-York-2-ny

Først et foto fra New York, hvor jeg blev fascineret af former og farverne.

New-York-4

Jeg beskar fotoet – og forstørrede en detalje. herefter slog jeg det over i sort/hvid for at se, hvorledes det ville virke på en serigrafiramme. Det gøres super let på mobilen.


tine-62305843009216438955

Her ser du så selve serigrafirammen. Det er kun der, hvor der er sort, at der kommer maling på, når man bruger raklen.

En rakel er et stykke træ med en gummikant, der ikke ødelægger silken på serigrafirammen. Med raklen trækker du malingen hen over serigrafirammen, således at du får farve på lærredet, der hvor serigrafirammen tillader det. Har du et maleri, du ikke helt ved, hvordan du skal komme videre med, så kan serigrafitryk være en måde til at skabe en struktur eller ide med maleriet.

De to næste billeder, er serigrafiktryk kombineret med akryl på lærred.

Tine Weppler Abstrakt maleri af New York

Først har jeg malet en baggrund – dernæst brugt min rakel og med serigrafirammen sat at aftryk med sort og hvid.

Abstrakte malerier af New York

Efterfølgende har jeg brugt serigrafirammen og raklen igen og igen – blot med nogle små dele af rammen – ligesom jeg har malet videre på maleriet. Malerierne hedder: ”Hvor elevatoren ender 1 og 2″ (2020)

Det er også sjovt bare at lege med – og både bruge det, collage, maling og andre trykmetoder i samme maleri – altså mixed medier.  Her har jeg netop et maleri, hvor jeg har brugt mixed medier – serigrafitryk, tryk, collage, maling, komplementærfarver, linjer – meget af det, som jeg nu vil fortælle om i mine 10 trick.

Tine Weppler serigrafitryk og akryl på lærred
Dette abstrakte moderne maleri hedder gå på opdagelse i verdenen, netop fordi, der er så mange spændende detaljer – i verdenen – og i maleriet.

Maleriet hedder: ”Gå på opdagelse i verdenen” (2020), der er rigtig mange lag i det – og en masse små detaljer. Det er egentlig ikke min normale malestil, men jeg tror på, at når vi prøver nye metoder og redskaber, så er det med til at udvikle – også vores normale malerstil. Jeg håber jeg, at du får fornøjelse af mine 10 hemmelige tricks – og at nogle af dem bringer gode malerier med sig. Er det tilfældet, så er du meget velkommen til at dele dem på Galleri-Wepplers facebookside.

Kategori(er): Blog, Maleskole

Trick 2: Brug naturen som inspiration

maj 7, 2020 Skrevet af Tine Weppler

Jeg bruger selv ofte stemninger, farver og motiver i naturen som inspiration. Her på det store maleri ”Sort sol” (2016) er jeg netop blevet inspireret af fugle i luften – og de mange forskellige formationer, jeg har set ved sort sol.

Tine Weppler inspireret af sort sol 120 x 200 cm
Abstraktion over fugle i gult og blå

Under trick 10 skriver jeg om den japanske kunstner Hokusai (1760-1849). Både i Kina og Japan hentede man megen inspiration fra naturen. I Vesten derimod var det først under renæssancen, at naturen blev set som noget, der kunne give en æstetisk nydelse, og således kom naturen ret sent ind som inspirationskilde for kunstnerne.

Du kan læse mere om udvikling af landskabsmalerier her.

Noget af det, der inspirerer mig er bevægelser i vand. Det er både meget fascinerende og inspirerende.

Falling in love

Maleriet her ”Falling in love” (2016) er netop fremkommet af iagttagelser af strømhvirvler.

Det er skabt ved at lægge meget maling på, så malingen er våd – og dermed bliver de forskellige strøg med penslen synlige – og skaber den effekt, du ser.

Maleriet illustrerer også en følelse af at miste fodfæste, når man forelsker sig. Vand, som er en væske, man falder igennem, er med til at understrege følelsen. Her har jeg også som jeg fortæller om i trick 3 med få streger ladet ane en person, der falder.

Naturen kan også byde på mange spændende former og ikke mindst detaljer.

Tine Weppler Bark fra Cedertræ 25 x 18 cm.

Her havde jeg selv en fantastisk oplevelse på Reunion. Der var de smukkeste cedertræer med bark i spændende former og farver.

Jeg fotograferede løs – og fik masser af inspiration, som jeg senere fandt frem hjemme i atelieret.

Maleriet her hedder selvfølgelig ”Bark fra cedertræet” (2018). Du kan se min video om processen her. Jeg har faktisk brugt tape, som jeg fortæller om under trick 8.

Mine fotografier af bark har jeg efterfølgende fået lavet til serigrafirammer, hvor de spændende former og motiver kan give karakter til spændende malerier med mulighed for at kombinere maling og serigrafitryk. Det fortalte jeg om under trick nr. 1, hvor du så mit maleri ”Fuld af liv”, hvor jeg netop har brugt mine serigrafirammer af bark fra cedertræer på Reunion.

Her kan du se hvordan jeg bliver inspireret af efterårsfarver til at male.

Kategori(er): Blog, Maleskole

Trick 3: Bliv inspireret ved at finde motiver i maleriet

april 28, 2020 Skrevet af Tine Weppler

Mange kender sikkert billeder af optisk illusion. Fx det billede hvor man enten ser en gammel eller en ung kvinde. Har man først set det ene, er det svært at se det andet. Du kan se eksemplet her.

Selv har jeg øvet mig i at se begge dele, for netop denne visuelle evne bruger jeg i mange af mine malerier. Synes du selv sådanne noget er sjovt, er der flere videoer på youtube om optisk illusion. Jeg har fundet en her, som kan være sjov at se med hele familien – hvem ser hvad.

Noget af det, jeg ofte gør, når jeg er gået i stå er at tage et foto med min mobil af mit maleri. Nu kan jeg ved at redigere det let vende det på de 4 forskellige leder – på hovedet etc. Jeg kniber øjnene sammen, ser grundig efter, om jeg ser et motiv. Jeg elsker den proces med at finde motiver. Det er også noget, jeg ofte leger med ved at se på knaster i gulvet eller skyer på himlen. Faktisk præcis som da jeg var barn og kedede mig.

Farverige malerier af mennesker

På dette maleri ”Vandring på promenaden” 2018 ser jeg selv kvinder. Egentlig er det bare et abstrakt maleri med streger. Men når man ser kvinderne falder maleriet ligesom på plads – og det virker harmonisk. Der kommer motiv og mening i det.

Det jeg har gjort er at se på maleriet og fange en form. Den har jeg understreget med et sort hoved eller sorte ben. Det må ikke blive for tydeligt, der skal overlades noget til fantasien.

Det er som med Picassos (1881-1973) eksempel med tyren. Han blev med at fjerne noget fra tegningen for at se, hvor meget man kan fjerne, for at man fortsat kan se tyren.

Picasso-The-Bull-Lithographs-1-10
På tegningen af en tyr fjernes mere og mere – til sidst er det bare streger. Alligevel kan man se tyren.

Jo enklere – jo mere virkningsfuldt. Du kan selv prøve det med et af dine yndlingsmotiver.

På dette maleri er jeg blevet inspireret af tyrekalve. Maleriet hedder dog ”Et kig ud over sennepsmarken” (2017), for at åbne op for andre tolkninger af motivet.

Kalv og ko stirre på mig

For når jeg har givet dig mit motiv, kan det være svært at se noget andet i maleriet.

Du kan se, at jeg igen har brugt den sorte maling til at sætte små afgørende streger, der hjælper beskueren på vej i maleriet.

Mit råd er at betragte dit eget maleri nøje – tag fx et foto med mobilen, det kan gøøre motivet lettere at finde – og finde motiver frem. Du kan vælge at understrege motivet med sort maling.

Til sidst en lille øvelse.  Se hvad du ser på mit maleri: ”En solskinsdag hvor tankerne vandrer” (2019), inden du går i gang med dine egne malerier.

Billedet-er-som-musik
Billedet minder mig selv meget om musik.

Som titlen antyder er maleriet blevet til ved at betragte vejret – og faktisk også efterårsfarverne., således kan naturen give megen inspireation.

Kategori(er): Blog, Maleskole

Trick 4: Bliv inspireret af Film Noir

april 23, 2020 Skrevet af Tine Weppler

Film Noir som startede omkring 1940 er inspireret af den tyske ekspressionisme med de voldsomme lys-skygge-virkninger, som man opnåede ved at operere med færre lyskilder eller et voldsomt sidelys.

film-nori
Den sorte ramme forstærker udtrykket og
gør at vi bliver trukket med ind i historien.

På den måde skabtes flere kontraster i billedet. Jeg ved jo godt, at mange vil betegne mine malerier som alt andet end inspireret af Noirfilmende dystre og sort-hvide miljø. Men Noirfilmene har så mange fantastiske vinkler og brug af spejle, persienner, mystisk lys, skygger og regn eller tåge, så at se en Noirfilm kan faktisk være ret inspirerende – både motiv og kompositionsmæssigt.

Mit maleri ”Begær” (2015) er inspireret af den nye kvindetype, der kom frem med Noirfilmen.

begær
Den orangerøde mund står knivskarp mod det grønne

Det er først her under 2. Verdenskrig, at kvinder i kunsten betragtes som selvstændige handlende individer, da de her for alvor at bevæge sig ud på arbejdsmarkedet og kunne rykke ved de forstokkede kønsroller. Kvinderne havde fortsat en erotisk udstråling, der tiltrak mændene. Med de var blevet selvstændige og manipulerer ofte med de mandlige hovedpersoner for at opnå egen dagsorden. Det er den udstråling, jeg har villet have frem i dette maleri. Et nærmest dødeligt sensuelt udtryk. Kig godt efter på maleriet – kan du ane en mere ubetydelig person i baggrunden?

Læg også mærke til, at jeg ligesom impressionisterne (se trick 5) ikke maler skyggerne i neutrale toner i grå eller brun, men jeg bruger komplementærfar-verne til at danne lys og skygge – se mere om farver og komplementærfarver på min hjemmeside her.

Nogle af mine storbymalerier er også inspireret af film noir med diffust lys, mørke og storbyliv.

NewYork blå
Jeg var i New York for at besøge mit galleri, hvor jeg udstiller marts 2020

Her ”Den blå time i New York” (2019), hvor de vandrette streger er insppiureret af film Noris brug af persienner.

Abstrakt maleri med mennesker
Ansigterne er skjulte, men maleriet oser af stemning

Det kan også være livet i storbyen, som minder om filmen ”Babylon Berlin”, hvilket også er maleriets titel (2020). Igen en handlende kvinde i centrum, men i en mere dunkel belysning – og med kraftige udefinerbare lys og skyggevirkninger.

Tricket her er altså ret simpelt – se en noirfilm – og læg mærke til brug af lys og skygge og spændende vinkler. Brug det til inspiration til dit kommende maleri.

Kategori(er): Blog, Maleskole

Trick 5: Bliv inspireret af kunstretninger – impressionisterne

april 16, 2020 Skrevet af Tine Weppler

Egentlig burde dette afsnit handle om ”De unge vilde” eller neoekspressionisterne fra 70’erne og 80´erne, som er den kunstretning, jeg selv er blevet mest inspireret af. Men som trick til, hvordan du kommer videre på et maleri, du er gået i stå med, synes jeg, at impressionisterne tilbyder ideer.

En ny måde at se og male på

Før impressionisterne var farverne blandet på paletten og fokus var på fladen og at gengive forholdsvis naturtro. Impressionisterne (1870-1890) brød med den tidligere opfattelse af farvefladen. De introducerede at en rød farve både kunne have streger af blåt, orange, grønt og gult i samtidig med, at farven virkede rød. Farverne blev blandet på lærredet – og i beskuerens percipering.

Her ser du tre forskellige malerier, hvor jeg netop har benyttet impressionisternes teknik med at sætte malingen på i små afbrudte penselstrøg. ”A day in my life” (2018), ”Når tankerne flyder” (2019) og ”Fire and ice” (2020).

Ved vandet

Farvespil i gult og turkis
Livet i storbyen

Jeg er startet med en malet baggrund i flere farver, inden jeg er begyndt at bruge teknikken med at sætte rene farver på lærred. Herved får jeg både det kraftige udtryk fra de rene farver, hvorved maleriet bliver lysere i sit udtryk. Samtidig vil den farvede baggrund give variation og spil i farverne, maleriet bliver på den måde mere dynamisk og får mere dybde.

Leg med lys og farver

Claude Monet (1840 – 1926) anses for grundlæggeren af impressionismen. Han malede 25 versioner af høstakke i forskelligt lys.

Monet

Farverne er ikke malet fladt og ensartet. Det er små maleklatter af mange forskellige farver, der giver maleriet liv.

Jeg har fundet en side her med nogle af høstakkene – og er du til den slag øvelser, kan du udvælge en høstak og male den.

Vores egen Anna Anker (1859-1935) var også fabelagtig til brug af farver, lys og skygge. Jeg skriver om hende på min blog her. Det hun og andre impressionister har lært mig er at arbejde med komplementærfarver.

Jeg bruger farverne mere kraftfulde end Anna Anker. Som du kan se her i ”Under en strålende sol” 2017.

Abstrakt maleri med gult

Dog bruger vi begge den blålilla som skygge til den gule. Det skyldes, at blålilla er komplementær til gul. Rød til grønt og orange til turkis.  

Vil du arbejde med komplementærfarver er det dem, der ligger overfor hinanden på farvecirklen.

Jeg nævnte også, at Anna Anker bruger lys og skygge i hendes malerier. Brug af lys og skygge fortalte jeg om under trick 3 .

Kategori(er): Blog, Maleskole

  • 1
  • 2
  • Næste side »

Tine Weppler

img_2198

Læs mere

Ring 20468228 for besøg på galleriet – vi holder altid åbent efter aftale

Kontaktinfo

Galleri Weppler
Ansgars Alle 9
2500 Valby
CVR nr. 38852027
+45 20 46 82 28
tine@weppler.dk

Kontakt os

Begivenheder

Vi har åbent  – ring og få en aftale 20468228

Så kan du se på mine mange malerier. Du kan også vælge at få malerier hjem på prøve.

Ring og aftal besøg eller kom til min kunst- og vinsalon i galleriet – gratis adgang

Læs om min udstilling i New York 2021

Kommende kunst- og vinsaloner

Kom mellem 16-20, Ansgars Alle 9, 2500 Valby

Onsdag den 8. marts

Torsdag den  20. april

Torsdag den 4. maj

Kontakt mig på 20468228 og hør nærmere.

Creative mind, Øksnehallen: 1. og 2. april 11-17

Annaborg, Hillerød: 17/8-10/9 – fernisering 19/8

Se Kunst i mit Galleri i Asserbo Niels Brynildsvej 8, 3300 Frederiksværk

27 og 28. maj 11-16 Kunst i pinsen

12 og 13 august 11-16 Kunst i Halsnæs

2. og 3. september 11-16: Kunstrunden Nordsjælland

Se mine malerier

Under fanen malerier kan du under hvert emne finde et galleri med udvalgte malerier

Se Abstrakte malerier her

Se moderne farverige malerier her

Se abstrakte malerier med mennesker her

Her ser du mit nyeste maleri med mennesker

Få et moderne maleri med wow-effekt til dine hvide vægge
Moderne malerier lyser op på en hvid væg og giver energi i rummet.

Se abstrakte landskabsmotiver her

 

Aktuelt

stort-maleri3841

Jeg elsker at male store malerier – skal du have liv og farve i stuen så kontakt mig.

Kontaktinfo

Galleri Weppler
Ansgars Alle 9
2500 Valby
CVR nr. 38852027
+45 20 46 82 28
tine@weppler.dk

Læs mere

  • Forside
  • Abstrakt maleri
  • Farverige malerier
  • Tine Weppler – kunstner
  • Blog
  • Kontakt os

Følg os

reklamebeskyttelse-hvid

 

 

© Galleri Weppler