5. Østrigsk maler Gustav Klimt (1862-1918)

Der er meget romantik i Klimt-stilen, hvor prangende blomsterdekorationer og brede guldrammer vil passe ind. Han udviklede sin helt egen stil, hvor personerne, tøj og rum blandes sammen i en stiliseret og dekorativ ofte guldbelagt flade. Der er organiske former inspireret af naturens kurver. Dog fremstår hans figurer naturalistiske med en sanselig – ja nærmest erotisk udstråling. Der er masser af livsglæde og nydelse i malerierne. Vi føler os ikke besværet af hverdagen eller almindelige sysler. Hvilket Klimt heller ikke gjorde i sit eget liv. Han levede sammen med moderen og sine to søstre, som sørgede godt for ham hele livet. Da moderen døde overtog søstrene hvervet. Med den historie in mente, kan tankerne ledes hen på Freud, moderbindinger og kvinders ødelæggende kraft. Freud var da også stort set samtidig med Klimt – og også bosat i Wien på samme tidspunkt.

Det er mere skønhedsidealer end egentlige portrætter, men de var ofte også bestillingsværker fra ægtemanden.

Jeg er enig i, at det helt klart er det dekorative og smukke element, der er centralt. Vi kommer ikke tæt på kvindernes personlighed – og således vil et hjem inspireret af Klimt også have mange smukke og dekorative og organiske elementer, måske med spejle, hvor man ser sig selv, så vi ikke kommer for dybt ind på indehaverens personlighed. Der er ikke skarpe linjer eller klare farver, men gerne den oplevelse, man kan få ved matte spejle og bladguld. Spejlingerne bliver sløret og diffuse. For mig ser jeg et soveværelse med en bred dobbeltseng med et smukt patchwork sengetæppe. En dør ud til en altan med sort smedejernsgitter i flotte svungne former. Der er et stort spejl på væggen – dekorativt indrammet i guldramme og en japansk silkekåbe hænger over en lav foldedør i rispapir. Således har Klimts malerier noget under overfladen, noget vi ikke ser. Hans kvindelige modeller er sanselige, de viser nydelse og signalerer dermed, at vi skal nyde livet – uden at vi behøver at komme helt tæt på hinanden. Det under overfladen må bevares skjult.

Ord der kendetegner stilen: Dekorativt, sanseligt, stiliseret, bløde former og feminint

Skal stilen være knap så guldbelagt, så kig på Vibeke Alfelt (1934-1999) dekorative, stiliserede og ekspressive malerier her. Vibeke Alfelt var datter af kunstnerparret Else Alfelt og Carl-Henning Pedersen. Hun var autodidakt og debuterede allerede som 14-årig og har udskiftet Klimts guld med en farverig palette.

Lige nu er Klimt meget aktuel med en stor udstilling i Bordeaux i Frankring. Her udstilles hans værker på en nedlagt ubådsbase fra 1940´erne fra 10. juni til 31. december 2020, hvis altså Coronasituationen tillader det.

Vi holder os til den sensuelle stil – men nu langt mere minimalistisk i sit udtryk. Næste gang præsenterer jeg Georgia Totto O’Keeffe.

4. Mexicansk maler Frida Kahlo (1907-1954)

Frida Kahlo er nok den aller mest kendte kvindelige maler – og som en af de meget få kvindelige malere, der var gift med en kendt madlig kunstner, har hun fakktisk overhalet Diego Rivera i popularitet og anerkendelse. Lige nu kan hun indtil den 8. november ses på Louisiana sammen med 7 andre kvindelige surrealister. Surrealismen havde mere end nogle anden bevægelse mange stærke kvindelige kunstnere – hvoraf flere – ligesom Frida Kahlo spilede en stærk og betydelige rolle.

At bo i stil med hendes malerier må nødvendigvis være sammen med malede tallerkner, etnografiske figurer og masser af farverigt nips og småting. Lige som hendes malerier er beboet med dyr, smykker, planter, kjoler og meget andet.

Det er en meget personlig stil. Frida Kahlo tog både i sine malerier og dagbøger udgangspunkt i sit eget liv og personlige erfaringer. Bl.a. blev hendes smerter efter uheldet inddraget i hendes malerier på en nærmest surrealistisk eller symbolsk måde. Hun ville dog ikke kendetegne sig selv som surrealist, selv om mange har puttet hende i den kasse. Når jeg ser hendes malerier, er det også mere de personlige følelser og erfaringer, der kendetegner hendes stil. Hendes malerier baserer sig ofte på portrættering af smerte og kvinders barske liv med et tydelig figurativt motiv. Ofte er malerierne meget personlige og et vidnesbyrd om hendes livslange forhold til maleren Diego Rivera. At jeg også viser hendes stil ved at vise et selvportræt skyldes, at det er et af hendes mest benyttede motiver. 55 af hendes 143 malerier er selvportrætter.

Jeg har selv besøgt Frida Kahlos hjem i Mexico City, hvor hun levede størstedelen af sit liv – og hvor hun også døde. Det er et smukt blåt hus. Indeni er der gule reoler og grønne døre. På en gang meget mexicansk i det strålende farvevalg og samtidig med jordfarver, flet og træ. Bløde materialer, brændte farver – eksotisk – vævede tæpper og kurve, patchwork.

Ord der kendetegner stilen: Eksotisk, autentisk, brændte farver, folklore, nips

Den surrealistiske stil hos Frida Kahlo er vi langt fra den nordiske minimalisme, som vi så hos Hammeshøi. Næste gang skriver jeg om Gustav Klimt’s sanselige malerier med fokus på det dekorative.

3. Russisk maler Marianne von Werefkin (1860-1938)

Her er en stil, jeg elsker – ekspressionistisk, farverig og vild, men at bo som hendes maleriske udtryk kræver meget mod. Selv ville jeg nok vælge at tilføre det som en wow-effekt på væggen.

Det er ikke sikkert, at du kender hende, for i datiden var det ikke helt så let for kvindelige kunstnere at slå igennem, men hendes værker er karakteristiske for den farverige ekspressionistiske kunst.

Werefkin startede med privat maleundervisning som 14-årig og blev oplært i datidens realistiske stil. Hun blev gift – flyttede til Tyskland og udviklede sin malestil, hun var inspireret af Paul Gauguin og Edvard Munch og blev selv ekspressionistisk maler. Senere blev hun en del af Der Blaue Reiter, som også Wassily Kandinsky, Franz Marc og August Macke var med i. En kunstretning, som jeg selv er helt vild med fordi den har masser af power, farver og energi.

Jeg har valgt et selvportræt for at vise hendes stil – hvilket jeg også har gjort med Frida Kahlo. Begge malede andet end selvportrætter – og mange mandlige malere, malede også selvportrætter. Mit valg skyldes, at kvindelige kunstnere har haft svært ved at slå igennem – ja nok helt op til vores tid. Derimod kunne de helt tilbage i 1700-tallet få lov til at male portrætter. Selvportrættet her er meget udtryksfuldt og kendetegner hendes kunst. Hun interesserer sig for følelser, det psykologiske, mennesker, relationer – og gennem penselstrøg og farver understreger hun det følelsesmæssige aspekt. Samtidig mener jeg, at der er stor varme og glød i hendes malerier. Så at være inspireret af hendes stil i ens boligindretning betyder varme farver, der komplementerer hinanden og stadig i et harmonisk samspil. Der er dybde og eftertænksomhed sammen med det temperamentsfulde. Hun kombinerer således flere komplementære elementer – farver, udtryk og penselstrøg. Men selvom hun kombinerer flere elementer, så hænger hendes malerier stadig sammen. Der er en ensartet rytme i penselstrøgene og i konturerne, som danner modvægt til det dramatiske farvevalg. Jeg tænker en smule mørkt mahogni eller andet mørkt træ – mod farvede vægge – og samtidig er der de samme gennemgående farver andre steder i møblementet, så det hele hænger sammen. Det bliver en dynamisk, personlig og intens stil, der udtrykker følelser – og vil være tilstede og møde livet i hele dets mangfoldighed i en erkendelse af, at der er meget mere mellem himmel og jord. Som hun selv har udtrykt er ”Et liv er alt for lidt til alle de ting, jeg føler i mig selv, jeg opfinder derfor andre liv i og uden for mig selv”. Det kræver mod at bo i hendes stil. Men igen tænker jeg at i en lille Oase, med en mørkerød lænestol i plysstof, lille mørkt træbord og koboltblå glas i vindueskarmen kombineret med mørkegrønne puder. Det kan skabe en lille oase af hygge.

Ord der kendetegner stilen: Dramatik, følelser, farver, mod, personlighed

En stil, der kan minde om hendes skriver jeg om næste gang, hvor vi skal møde den nok af alle mest kendte kvindelige maler, nemlig Frida Kahlo.

På mine tidligere blogge om tips til boligindretning har jeg skrevet om Paula Modersohn-Becker og Vilhelm Hammershøi.

2. Tysk maler Paula Modersohn-Becker (1876-1907)

Var den første kvinde, der i 1906 malede et nøgent selvportræt – og det mens hun var gravid. Maleriet anses som hendes hovedværk og er både gådefuldt, fint og sart. Det hedder selvportræt på sjette bryllupsdag 1906. Hun ønskede sig et barn, men døde i barselseng kun 18 dage efter barnets fødsel i en alder af 31.

Hendes stil er en blanding af realisme, modernisme og symbolisme. Selv om stilen er meget forenklet, så er maleriet rigt på nuancer. Hun var en kvindelig maler, der malede kvinder. Især selvportrætterne, nøgenfigurerne og børneskildringerne. Hun kom med en radikal fornyelse af maleriets formsprog og tematik. Jeg finder hendes stil feminin, levende, dramatisk og sart.

Hun repræsenterer den tidlige ekspressionisme, var meget aktiv og malede over 80 malerier om året. Hun startede allerede I en alder af 16 med at male seriøst – og i 1900 besøgte hun Paris første gang, hvor hun blev meget inspireret.

Kvinder havde dengang ikke adgang til kunstakademierne, så Modersohn-Becker måtte rejse til Berlin, hvor der var en kunstskole for kvinder. Hendes malemåde er både meget gammeldags og hypermoderne – og hendes stil videreudviklede hun i Berlins gallerier og kunstmuseer.

At bo i hendes stil, så er der vægt på de kvindelige elementer. Pastelfarver på væggene – gerne med et sart tapet med enkelt mønster. Men det er ikke en kvindelig stil med masser af nips. Vi har med en enkelt stil at gøre. der er kun de nødvendige ting i hjemmet, det er ikke overdrevet minimalistisk – men enkelt.

Ord der kendetegner stilen: feminin, levende, ømhed, enkelt og sart.

Næste blog handler om en samtidig kunstner den russisk maler Marianne von Werefkin, der har en helt anden til – en blanding af van Gogh, Gaugin og Franz Marc.

1. Bor du som Hammershøj eller Frida Kahlo – eller en blanding?

En af mine veninder sagde til mig: ”Jeg bor som i et Hammershøj maleri”; hvor min anden veninde mere er som den mexicanske Frida Kahlo. Inspireret af deres tanker gik jeg hjem og planlagde en blog, hvor 10 moderne og ikoniske kunstnere kunne give inspiration til boligindretning.

Tanken er at skabe ideer til spændende og levende boligmiljøer måske ved at indrette små oaser, som appellerer til forskellige stemninger, når du får mere at vide om de forskellige kunstnere, og deres malerier, vil du let mærke, hvilke stilarter, der passer til dig. Forskellige stilarter og farveholdninger stimulerer vores hjerner og at indrette vores hjem med små oaser, giver mulighed for at gå på opdagelse og finde nye interessante detaljer.

Lige nu er det mest hippe, at indretningen er autentisk og signalerer, hvem der bor der – gerne med en wow-effekt på væggen. Her oplever jeg en stadig øget efterspørgsel på store farverige abstrakte malerier, som skaber stemning og liv. Brug beskrivelserne som en test til at finde din egen stil og læs her om 10 forskellige kunstnere, deres stil, deres liv – og bliv inspireret i dit hjem.

1. Vilhelm Hammershøi
2. Paula Modersohn-Becker
3. Marianne von Werefkin
4. Frida Kahlo
5. Gustav Klimt
6. Georgia Totto O’Keeffe
7. Piet Mondrian
8. Sigrid Hjertén
9. Richard Hambleton
10. Cindy Sherman

1.

Dansk maler Vilhelm Hammershøi (1864-1960)

Her er det rene linjer og en enkel – nærmest minimalistisk stil, der også kendetegner den nordiske stil med en let, lys og luftig boligindretning. Her er smukke pasteller og et enkelt interiør. Når jeg ser på Hamershøis malerier, ser jeg stilhed, tidløshed og intimitet. Der er tænkt over tingenes placering og lysets virkninger. Det er æstetisk smukt. Og når jeg ser nærmere på hans malerier, synes jeg, at de har et meditativt udtryk.

Allerede som 8-årig begyndte Vilhelm Hammershøi til tegneundervisning. Moderen mente fra starten, at han var et geni og har gemt alle hans tegninger. Om det har været moderens tiltro, ihærdig træning eller talent, er jo ikke til at vide – nok alle tre ting på en gang. I alt fald blev han i modsætning til andre af samtidens malere hurtigt anerkendt – også mens han levede.

Fotografiets betydning for kunsten

Hammershøis farveholdning er meget fotografisk med de hvide, sorte, grå og brune nuancer. Det nye medie i 1800-tallet, fotografiet, har da også haft stor indflydelse på hans kunst Han fotograferede selv, som mange af samtidens kunstnere og han købte og samlede fotografier, han kunne bruge som inspiration. Ofte med en meget skarp beskæring af motivet, der netop også kendetegner tiden. Denne beskæring er inspireret af japanske tryk, der under impressionismen blev populære i Europa. En skarp og tæt beskæring åbner op for fantasien, for vi ser ikke det hele.  Synsvinklen bliver begrænset. Præcis som hvis vi selv stod og så i et øjeblik. Når jeg ser hans malerier føler jeg mig, som den person i rummet, der står og ser – og netop på den måde skærper Hammershøis malerier vores interesse og aktiverer vores forestillingsevne.

At det ligner et øjebliksbillede – netop som et fotografi, er et karakteristisk udtryk som ses hos flere af datidens impressionister. Selv om der ellers ikke er mange ligheder med mange af de andre impressionistiske malere, er Hammershøis brug af diffuse linjer også et kendetegn for den tid. Således skaber han en vibrerende og sanselig fornemmelse, som sammen med de fortættede flader og den kraftige lyskilde udefra og ind er med til at fjerne den dystre tone i de ellers ofte mennesketomme stuer. På den måde får vi fornemmelsen af at være i ro med det omkringliggende samfund.

Ord der kendetegner stilen: Ro, nærvær enkelt, let og lyst

Hvis du er mere til flere lyse pasteller og farver, så kan du også se på Anna Anker (1859-1935). Hun er født og opvokset i Skagen. Hendes malerier kunne betegnes som en kvindelig og mere farverig og sanselig Hammershøi.

I næste blog kan du læse om Paula Modersohn-Becker og hendes følsomme malerier.