8. Svensk Sigrid Hjertén (1885-1948)
Sigrid Hjertén var uddannet tekstilkunstner, men det var som maler, at hun fik sit gennembrud. Hun blev i 1910 optaget som elev hos Henri Matisse. En kunstskole hvor også hendes kommende mand gik på. Efter nogle år i Paris tog de hjem til Sverige, hvor hun blev gift og fik barn. Det et også hendes barm, vi ser på maleriet. – og han er med på flere af hendes malerier.
Sigrid Hjertén har en vis lighed med Matisse kompositioner, brogede ornamenteringer, gyngende perspektiver, farvekontraster, dristige beskæringer og stærke konturlinjer. Der er power, liv, glæde og farve i hendes malerier, både den hemmelige hygge blandet med lidt boheme, sensuel, ja nærmest seksuel tiltrækning. Hun skaber denne indre kraft i maleriet bl.a. ved at benytte skæve vinkler, vilde farver og samtidig en enkelthed, der mindre meget om plakatkunstners signalkraftige virkemidler. Den enkelthed kan måske være påvirket af hendes uddannelse som tekstilkunstner, hvor netop det dekorative og enkelthed og farvernes samspil er de mest anvendte virkemidler.
Sigrid Hjertén blev med sin mand et af de toneangivende kunstnerpar i Sverige. Og det var dem, der introducerede ekspressionismen i Sverige. I deres samtid var de dog på ingen måde lige så populære som kunstnerægtepar Karin og Carl Larsson.
Carl Larssons stil blev nærmest folkeeje i Sverige – og når jeg tænker på svensk boligindretning, er det hans malerier, jeg ser for mig. Hans stil kunne også være inspiration – og har helt sikkert inspireret også den danske badehotelstil. Jeg har dog fravalgt ham i de 10 jeg har valgt, men du kan se hans stil her.
Der er tydeligvis mere gang i den i Hjerténs malerier, der også rummer tidens fascination af den fremvoksende industrialisme og hendes power kan også genfindes i futuristernes teknikbegejstring. Noget som måske også vil komme til at kendetegne vores postcoronatid med en øget digitalisering.
Det maleri, jeg har valgt, er fra Hjerténs storhedstid, hvor hun topper med dette store selvportræt i rødt interiør fra 1915. Vi ser hende vippende i chaiselongen i rollen som den moderne og sensuelle kvinde, der både rummer moderrollen og rollen som sexet kvinde for manden. Hun fremstår næsten aerodynamisk i sin slankhed. Modsat Carl Lassons malerier, hvor kvinderne har langt lyst hår, har hun kort sort hår og fremstår mere sydlandsk med et udfordrende blik à la femme fatale.
At bo som i et Hjertén maleri er at bo både æstetisk, hvor hjemmet som hendes lærreder emmer af intensitet og skønhed. Der er en vibrerende dynamik og masser af farve med mulighed for et bohemeliv og samtidig en intimsfære, hvor familien er i centrum.
Hjerten stoppede i 1937 med at male på grund af sygdom.
Ord der kendetegner stilen: Vibrerende intensitet, farvekontraster, skønhed, glæde, power
Vil du se mere i samme stil, så se på den danske kunstner Astrid Holm (1876-1937) her. Hun er kolorist – og blev også undervist af Matisse. Hun fik stor betydning for såvel skandinaviske kvindelige kunstnere herunder tekstilkunstnere, men er i dag stort set gledet ud i glemslen. Næste gang er der også power, men på en helt anden mere streetagtig møde. Vi skal til new York og møde den canadiske kunstner Richard Hambleton.