10 hemmelige tricks til at vide mere om kunst og i din maleproces

Både som nybegynder og øvet maler oplever man situationer, hvor maleriet bare ikke vil lykkes. Jeg kan høre mig selv højlydt sige til maleriet på staffeliet: ”Hvor er du grim!” Det kan resultere i, at det får en plads i skammekrogen.

Det er ikke noget dårligt fif at stille maleriet væk. Det kan faktisk hjælpe at lægge en udfordring væk for derefter at tage det op igen med friske øjne. Men ”de friske øjne” kan indimellem bruge en hjælpende hånd til at komme videre i din kreative proces.

Jeg vil her løfte sløret for 10 af mine ”hemmelige” tricks, jeg bruger for at ”se med friske øjne”.

Trick 1: Brug serigrafitryk

Serigrafitryk kommer fra Kina, hvor det blev kaldt silketryk. Men når jeg tænker på serigrafitryk, tænker jeg på Andy Warhol (1928-1987) og popart fra 1960´erne, som brugte reklamebillederne til at skabe kunst. At masseproducerede varer kunne blive til kunst var et oprør i den etablerede kunstverden. I dag virker det jo på ingen måde provokerende, da vi har vænnet os til det. Du kan se flere af Warhols udgaver af Marilyn Monroe her, hvor han netop bruger serigrafitryk. Hans billeder er meget eftertragtede og bliver ofte kopieret eller sammen med Picassos billeder brugt til inspiration af børn og unge. Jeg mener også, at vi ale kan lærer af at lege med efterligninger.

Det var en af mine veninder, der præsenterede mig for, hvor enkelt, det er, at bruge serigrafitryk. Mange steder tilbydes kurser, hvor de har færdige rammer, du kan bruge – eller du kan ud fra egne foto få lavet dine egne serigrafirammer.

Jeg vil her vise, hvorledes jeg bruger serigrafi på mine malerier. Så her ser du en lille serie at forløbet.

New-York-2-ny

Først et foto fra New York, hvor jeg blev fascineret af former og farverne.

 

New-York-4

Jeg beskar fotoet – og forstørrede en detalje. herefter slog jeg det over i sort/hvid for at se, hvorledes det ville virke på en serigrafiramme. Det gøres super let på mobilen.

 

tine-62305843009216438955

Her ser du så selve serigrafirammen. Det er kun der, hvor der er sort, at der kommer maling på, når man bruger raklen.

 

En rakel er et stykke træ med en gummikant, der ikke ødelægger silken på serigrafirammen. Med raklen trækker du malingen hen over serigrafirammen, således at du får farve på lærredet, der hvor serigrafirammen tillader det. Har du et maleri, du ikke helt ved, hvordan du skal komme videre med, så kan serigrafitryk være en måde til at skabe en struktur eller ide med maleriet.

De to næste billeder, er serigrafiktryk kombineret med akryl på lærred.

Tine Weppler Abstrakt maleri af New York

Først har jeg malet en baggrund – dernæst brugt min rakel og med serigrafirammen sat at aftryk med sort og hvid.

 

Abstrakte malerier af New York

Efterfølgende har jeg brugt serigrafirammen og raklen igen og igen – blot med nogle små dele af rammen – ligesom jeg har malet videre på maleriet. Malerierne hedder: ”Hvor elevatoren ender 1 og 2″ (2020)

 

Det er også sjovt bare at lege med – og både bruge det, collage, maling og andre trykmetoder i samme maleri – altså mixed medier.  Her har jeg netop et maleri, hvor jeg har brugt mixed medier – serigrafitryk, tryk, collage, maling, komplementærfarver, linjer – meget af det, som jeg nu vil fortælle om i mine 10 trick.

Tine Weppler serigrafitryk og akryl på lærred
Dette abstrakte moderne maleri hedder gå på opdagelse i verdenen, netop fordi, der er så mange spændende detaljer – i verdenen – og i maleriet.

Maleriet hedder: ”Gå på opdagelse i verdenen” (2020), der er rigtig mange lag i det – og en masse små detaljer. Det er egentlig ikke min normale malestil, men jeg tror på, at når vi prøver nye metoder og redskaber, så er det med til at udvikle – også vores normale malerstil. Jeg håber jeg, at du får fornøjelse af mine 10 hemmelige tricks – og at nogle af dem bringer gode malerier med sig. Er det tilfældet, så er du meget velkommen til at dele dem på Galleri-Wepplers facebookside.