Egentlig burde dette afsnit handle om ”De unge vilde” eller neoekspressionisterne fra 70’erne og 80´erne, som er den kunstretning, jeg selv er blevet mest inspireret af. Men som trick til, hvordan du kommer videre på et maleri, du er gået i stå med, synes jeg, at impressionisterne tilbyder ideer.
En ny måde at se og male på
Før impressionisterne var farverne blandet på paletten og fokus var på fladen og at gengive forholdsvis naturtro. Impressionisterne (1870-1890) brød med den tidligere opfattelse af farvefladen. De introducerede at en rød farve både kunne have streger af blåt, orange, grønt og gult i samtidig med, at farven virkede rød. Farverne blev blandet på lærredet – og i beskuerens percipering.
Her ser du tre forskellige malerier, hvor jeg netop har benyttet impressionisternes teknik med at sætte malingen på i små afbrudte penselstrøg. ”A day in my life” (2018), ”Når tankerne flyder” (2019) og ”Fire and ice” (2020).
Jeg er startet med en malet baggrund i flere farver, inden jeg er begyndt at bruge teknikken med at sætte rene farver på lærred. Herved får jeg både det kraftige udtryk fra de rene farver, hvorved maleriet bliver lysere i sit udtryk. Samtidig vil den farvede baggrund give variation og spil i farverne, maleriet bliver på den måde mere dynamisk og får mere dybde.
Leg med lys og farver
Claude Monet (1840 – 1926) anses for grundlæggeren af impressionismen. Han malede 25 versioner af høstakke i forskelligt lys.
Farverne er ikke malet fladt og ensartet. Det er små maleklatter af mange forskellige farver, der giver maleriet liv.
Jeg har fundet en side her med nogle af høstakkene – og er du til den slag øvelser, kan du udvælge en høstak og male den.
Vores egen Anna Anker (1859-1935) var også fabelagtig til brug af farver, lys og skygge. Jeg skriver om hende på min blog her. Det hun og andre impressionister har lært mig er at arbejde med komplementærfarver.
Jeg bruger farverne mere kraftfulde end Anna Anker. Som du kan se her i ”Under en strålende sol” 2017.
Dog bruger vi begge den blålilla som skygge til den gule. Det skyldes, at blålilla er komplementær til gul. Rød til grønt og orange til turkis.
Vil du arbejde med komplementærfarver er det dem, der ligger overfor hinanden på farvecirklen.
Jeg nævnte også, at Anna Anker bruger lys og skygge i hendes malerier. Brug af lys og skygge fortalte jeg om under trick 3 .